Hvad er seniorteater?

En kort og samtidig meget nuanceret definition kunne lyde:

”Når levet liv taget plads på scenen” – der også er titlen på Kaj Nissen og Jakob Oschlags bog om ældreteater, udgivet på forlaget Drama i 2009.

Definitionen indebærer, at det handler om ”levet liv”: At mennesker bringer deres levede liv med på scenen som en selvfølgelig og integreret del af dem selv – og af de fortællinger de deler med deres publikum.

Hvis det levede liv skal ”tage plads” på en overbevisende måde, med både fylde og tyngde, facetter og nuancer – fordrer det en vis årenes modning. Det tager tid at leve, at absorbere og indoptage livets mange oplevelser, erindringer og erfaringer. I alle organismens celler, i hjernens snoninger og i hjertets kamre –  og i alle kroppens indre såvel som ydre landskaber.

Derfor skabes – overbevisende – seniorteater som oftest af mennesker der har mange års levet liv bag sig – og med i bagagen. Nogle sætter ”aldersgrænsen” ved 55+. Andre nægter at sætte ”kronologiske aldersgrænser”. Rent praktisk organiseres og skabes  seniorteater ofte af mennesker, der er ”frigjort” fra arbejdsmarkedet, og derfor har frihed til at bruge også dagen på teater. Men hvis det er kriteriet, er seniorteater jo også en mulighed for mennesker på ”tidlige” pensionsordninger.

 

I det nordiske og europæiske seniorteater-samarbejde arbejder vi ikke med særlige alders-definitioner eller -restriktioner. Marken bør tilhøre de der dyrker den. Så de der skaber ”seniorteater”, har ret og frihed til at ”definere sig selv”.

Det levede liv kan manifestere sig på mange måder:

Ved at de involverede skaber teater baseret direkte på deres egne liv.

Ved at de involverede vælger – eller bestiller – manuskripter skrevet til og for ældre – og lægger deres egne liv ind i fortolkningen.

Ved at de involverede arbejder med specifikke ældre/generations ”politiske” emner og temaer.

Eller vælger at vinkle f.eks. klassikere i et ældre/generations-perspektiv. Det kunne være ved at lade typisk ”unge” roller spille af ældre.

Ved at de involverede ”erobrer” genrer, der typisk har været forbeholdt yngre – f.eks danseteater.

Mulighederne er ligeså grænseløse som fantasien selv