7-Kantens teater-om-dagen-gruppe (DK): ”Pensionisterne”. Skrevet af Runa Kæhler.

Man skulle tro, at et langt samliv mellem mand og kone ville være den bedste platform for en god kommunikation – men sådan er det ikke altid. Den vestjyske amatørscene 7-kanten sætter i stykket ”Pensionisterne” fokus på netop den svære kommunikation i ægteskabet. Det er sindsoprivende, så meget man kan gå fejl af hinanden. Stykket giver anledning til smil på læben og ikke mindst til diskussion omkring kommunikation i parforholdet/ ægteskabet.

Robert Fast og Grete Bendtson har rollerne som ægtefolk, der har været sammen i en menneskealder, men som ikke taler til, men forbi hinanden.  Aage Ølgård har instrueret.

Og så har 7-kanten det tilbud, at holdet bag forestillingen ”Pensionisterne” gerne tager ud og optræder. De medbringer selv rekvisitter, og stykket varer cirka en halv time. Man kan også arrangere at mødes i 7-kantens lokaler i Janderup og se stykket ved minimum 20 personer.