Kerteminde Amatør Teater (DK): 6 monologer fra forestillingen ”Livstræet”,

Fremført af Inge Napora, Jørgen Greve og Preben Herner. Fem monologer er skrevet af Jacob Clausen: På min lysegrønne ø, Slinger i valsen, Borgerservice, Glemmer du?, En smagssag. Én er skrevet af Jens A. Feddern: Telefonsamtale

Teatermottoet ’Ei blot til lyst’ har været et væsentligt element i planlægningen af forestillingen Livstræet. Vi har søgt at skabe en vedkommende teateroplevelse med mulighed for smil, latter, genkendende nik, stof til eftertanke, og det i en opsætning, hvor afstanden mellem publikum og spillere er mindre end normalt. Forestillingens omdrejningspunkt er mennesker i den såkaldte tredje alder, altså i perioden fra pensionering til først i 80’erne — i dag kaldet for SEENAGERS. Det nødvendige teater! Teater er en ældgammel kunstform, som går helt tilbage til antikken, og tiden har vist, at intet samfund kan undvære et rigtigt levende ‘teater’. Gentagne gange op gennem historien har magthavere forsøgt at undertrykke teatre, eller (mis-)bruge dem. Men institutionen har altid overlevet og vil aldrig forsvinde — dertil er menneskers behov for de muligheder, som teatre besidder, simpelthen for stort. Teatre er unikke og magiske. En teaterforestilling gentager sig ikke, men forandres fra aften til aften. Publikum fornemmer et fællesskab med skuespillerne og kan ofte mærke spillernes åndedræt samt lugte sminken. Fordi publikum mødes / konfronteres med kunstnere af kød og blod, bliver de deltagere i et menneskeligt fællesskab, og teatret bliver dermed et uundværligt modspil til en hverdag, der i dag er præget af isolation, egoisme og upersonlige elektroniske billeder bag en glasvæg. Intet samfund kan undvære et levende dramatisk  ‘teater’,  for det er — Ei blot til lyst!