Sightseeing – af Finn Methling

Finn Methling er en af det nutidige danske teaters store, og dette lille stykke ligger smukt i forlængelse af hans righoldige forfatterskab, ikke mindst den beslægtede nyklassiker Rejsen til de grønne skygger, 1952

Sightseeing er en monolog i en imaginær scenografi. En trofast gammel tjener tager mod en gæst og viser familieborgen frem. Han er loyal mod sit herskab, men netop ved at fortælle loyalt om herskabets gøren og laden udstiller han magtens brutale stupiditet. Det er særdeles underfundigt og virkningsfuldt.