Sundhed i fællesskaber
I 2017 samarbejdede DATS og Midtfyns Amatør Scene fra Ryslinge med en række oplysningsforbund og sundhedsorganisationer om at sætte fokus på ”Sundhed i fællesskaber” på Folkemødet på Bornholm.
DATS´og MAS´ valgte at demonstrere og dokumentere betydningen af ”det kreative teaterfællessskab” for ældre mennesker: Gennem en række personlige fortællinger, sange, pop-up-sketches og forestillinger ”Kannibaler i kælderen”.
MAS ”datser” på Folkemødet på Bornholm!
af Erik Skøtt. Midtfyns Amatør Scene
Peter Rafn Dahm er en dynamisk mand med gode idéer, som han med entusiasme vil realisere.
Denne gang i samarbejde med de samvirkende folkelige oplysings forbund – DSF.
Han havde set vores forestilling, Leif Panduros ”Kannibaler I Kælderen” og mente, at vores trup kunne være spændende at have med på Folkemødet på Bornholm, både ved at spille forestillingen (i en lidt begrænset udgave) og som deltager i debatten.
Vi mødte en veloplagt gruppe folk fra oplysningsforbundene og Center for sundhedsarbejde i København til et planlægningsmøde i foråret. Beslutningen var hurtig: Vi skulle deltage i to debatter + spille vores forestilling i mellem disse i Folkeoplysningsteltet under overskriften ” Sundhed i fællesskaber”. Vi fik foræret 2-dages overnatningsmulighed i en sommerhuslejlighed, stemningen var i top og vi var klar på pladsen til tiden.
Og hvilken plads – Selve det enorme område i Allinge – hele forlkemødets univers – liv og energi – overraskende oplevelser….politikere, kulturfolk, almindelige mennesker i glad udvikling , fagfolk og debattører …….og altså også os amatørteaterfolk.
Kannibaler i Kælderen: På ”scenen”er vi to skuespillere – et aldrende ægtepar ,i et gråskimlet univers, dystert sekunderet at en ”musiker”,som undervejs bryder faretruende ind i det absurd dramatiske forløb, hvor humanismens groteske bagside perspektiveres ….kan man overleve ved at lade andre krepere? Og på hvilke vilkår? Hvordan kan man sikre hinanden uden at gå til grunde?
Der var mange i teltet – og uden mikrofonforstærkning forsøgte vi at fastholde den dystre kælder-stemning og dekadence midt i et solbelyst hvidt telt. Den dramatiske teksts undergangskomik er jo god nok….men når højtalere fra naboteltene pludselig bringer fjerne bud om folkeskolevilkår og ældrepleje bliver konkurrencen forbløffende speciel.
Publikum reagerede imidlertid med glæde og klapsalver som ved en teaterforestilling hjemmepå teatret, og så vidt vi fornemmede, kunne de både høre og se hvad der foregik. Det var vi jo da glade for!
I den første debat – ”Er sundhed for de syge blot”
blev vi inddraget adskillige gange og fik mulighed for at perspektivere amatørteatrets muligheder som kulturelt og socialt fællesskab. Hvad er det i grunden der sker , når det enkelte mennesker blir mere end sig selv, og oplever personlig vækst i et frigørende og forpligtet fællesskab med andre? Spændende at have den snak med engagerede mennesker fra helt andre sammenhænge. Lærerigt og udviklende.Livet er mangfoldigt, teaterlivet er en kærlig del af det.
I den anden debat – ” Familien – udtværede makrelmadder og andre udfordringer”
blev familiepolitiske perspektiver diskuteret af et meget dynamisk panel af forskere og politikere. MAS’s indput under denne debat bestod af nogle korte dramatiske indlæg, skrevet hjemmefra til lejligheden: Satiriske dialoger om parforholds-eftersyn , far-mor-børn m.m. Det skabte vistnok både morsomme, og tankevækkende brud undervejs i den virkeligt interessante debat.
Tak for Bornholm
Efterfølgende oplevede vi så mange gode ting på Folkemødet. Super spændende. Derfor skal såvel DATS som oplysningsforbundene have stor tak for at ”engagere” os!
Jeg vedhæfter lige to tekst-eksempler fra vores indput til debatterne. ”Kannibaler i Kælderen” fik en del DATSer deruden at se på Seniorfestivalen i Korsør.
De bedste hilsner til Peter og alle øvrige superdygtige DATS-folk. Hav et rigtig godt Årsmøde 2018.
Hjertelig hilsen fra MAS, Erik Skøtt, Midtfyns Amatør Scene
Er sundhed for de raske blot?
Sang til folkemødet på Bornholm, ved folkeoplysningsforbunds-debat-dagen
Melodien: Er lyset for de lærde blot/Erling Lindgren
Er sundhed for de raske blot
til frit at bruge hinanden?
Er sygdoms styrke kort og godt
at bringe os fra forstanden?
Enhver vil gøre krav på liv
i velfærd, sundhed og glæde
og skabe indholdstidsfordriv –
at mærke vi er tilstede!
Er sundhed for de syge blot
de visionæreste tanker?
Vi kæmper tit med stort og småt,
i strid – med hjerter, der banker.
Et fælles håndslag, fælles smil,
et samfundshåb i forening :
Ja, der skal faktisk vilje til
at skabe handling og mening.
Kulturens byrde præger os
med mange desillusioner,
men det vi har, om end på trods,
er mulighedsbastioner:
Med trivselsleg og fællesskab
kan vi begribe en fremtid,
hvor folkets puls kan undgå tab,
og dysfunktioner blir fortid.
Er lyset for de lærde blot?
Enhver kan mestre at lære!
Og kloge hjerner lyser flot,
hvis viden skaber : at være
et fælles virke, hvor vi ser
et folk i frihed og styrke!
Så kan vi skabe mer end mer:
kulturen, den skal vi dyrke!